Efter en krig er det som regel vinderen, der står tilbage med berømmelsen og eftertidens beundring. Men billedet er helt anderledes i belgiske Waterloo, hvor titusindvis af historiegale franskmænd, briter og tyskere iført farverige uniformer næste weekend vil genopføre det slag, som for 200 år siden afsluttede over 20 års næsten uafbrudte krige i Europa og vendte op og ned på magtforholdene i de følgende 100 år.
Napoleon Bonapartes nederlag blev den første etape på den franske kejsers vej til fangenskab på øen Sankt Helena i Atlanterhavet, hvor han døde syg og svækket i 1821. Men den engelske general, hertug af Wellington og den preussiske feltherre Blücher, som stod i spidsen for koalitionen mod kejseren, formåede ikke at sende ham ud i historiens glemsel.
Tværtimod. Antallet af opslag på Wikipedia viser, at Napoleon er en af de mest efterspurgte historiske personligheder efter Jesus. Der udkommer næsten dagligt en bog om kejseren et eller andet sted på kloden, og han er som ingen anden statsmand blevet en del af populærkulturen, lige fra den svenske gruppe Abbas store hit ’Waterloo’ fra 1974 til napoleonskagerne nede hos bageren.
Boghandleren i Waterloo, 30 km syd for den belgiske hovedstad, Bruxelles, formulerer det på denne måde:
