0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Elaine Thompson/AP Photo/AP
Foto: Elaine Thompson/AP Photo/AP

Cowboy eller indianer?

Kennewick-manden, som blev fundet i en flod for knap 20 år siden, var ikke en hvid mand med europæiske træk, som amerikanske arkæologer har spekuleret i. En dansk dna-analyse med professor Eske Willerslev i spidsen har afsløret, at det 8.500 år gamle skelet er en forfader til de moderne indianere. Det løser en bitter strid mellem indianerne og videnskabsmændene.

FOR ABONNENTER

Skelettet blev fundet ved et tilfælde. Det skete på en sommerdag i 1996 i byen Kennewick i den amerikanske delstat Washington, hvor de to unge mænd Will Thomas og Dave Deacy fra vandsiden forsøgte at snyde sig ind til et stævne for vandflyvere. De gik i vand til knæene langs bredden i Columbia-floden, og pludselig blev Will Thomas’ øjne fanget af noget, som han ved første øjekast troede var en kuglerund, hvid sten.

Da han tog den op i hænderne, kom der to øjenhuler til syne, hvor det væltede ud med mudder, og en perlerække af brune, velbevarede tænder smilede mod den varme sommersol. ’Stenen’ var et gammelt intakt kranium.

Drengene glemte alt om deres forehavende, tog kraniet under armen, gik i land og kontaktede det lokale politi, som var godt repræsenteret til det store stævne. Tilbage ved findestedet opdagede politimændene med deres trænede øjne, at det flød med 350 gamle knogler og knoglerester.

Efter en måned endte skelettet på bordet hos den lokale retsmediciner og arkæolog James Chatters. Han samlede skelettet, som var det et puslespil, og det viste sig at være et nærmest komplet skelet. Det afslørede, at skelettets ejer har været en midaldrende mand med en høj statur og slank af bygning. En pilespids af sten i det højre bækken og tegn på brækkede ribben vidnede om, at manden havde været udsat for ikke-dræbende angreb i løbet af sit liv. Den trænede arkæolog var mest overrasket over, at kraniet med det smalle ansigt og den fremtrædende hage adskilte sig fra de træk, man kender fra nulevende moderne indianere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce