0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

»Hahaha, så var han bøsse«

De kom med et brag, talte hurtigt og grimt, pillede de gamle ikoner ned – og sejrede. Nu er standupcomedy blevet lige så hyggelig og sikker som den humor, den i sin tid gjorde op med. Har genren virkelig sejret sig selv ihjel?

FOR ABONNENTER

»Det var en åbenbaring«.

I midten af 1980’erne var Lars Hjortshøj udvekslingsstudent i USA, hvor han for første gang oplevede noget, der hed stand up comedy. Da han kom hjem til Aarhus igen, brændte han efter selv at komme til at optræde. Han kunne hverken synge eller spille på noget instrument, men det holdt ham ikke tilbage:

»Standup havde den enkelhed, der til stadighed fascinerer mig ved kunstformen: Man har en mikrofon og en røvfuld jokes«, siger Lars Hjortshøj. Han var tiltrukket af, at man kunne se lige ind i det menneske, der optrådte ved mikrofonen:

»Det er så nøgen en udtryksform; der er ingen hat eller fynsk accent at gemme sig bag«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce