I marts 2004 bliver den 48-årige amerikanske kvinde Charlene Hummert fundet myrdet i sin bil ved et supermarked i Pennsylvania. Tidligere har både hun og hendes mand modtaget trusselsbreve fra en mand, der påstår, at han spillede i et band i begyndelsen af 1980’erne og i den forbindelse tilbragte en nat med Charlene Hummert. Hun sladrede til musikerens kæreste, som forlod ham og fik en abort, stod der i brevet. Da de fandt sammen igen, kunne hun ikke længere få børn. Og nu vil han hævne sig.
Trods brevet er Charlene Hummerts mand hovedmistænkt i sagen. Mens han sidder varetægtsfængslet, modtager politiet et brev fra en mand, der tilstår mordet og også påstår at have haft en affære med Charlene Hummert. »I killed Charlene Hummert, not her husband«, står der. Manden indrømmer også fire andre mord på unavngivne kvinder.
Politiet henvender sig til professor i retslingvistik Robert Leonard på Hofstra University i New York og beder ham analysere både trusselsbrevene og tilståelsesbrevet. Leonard vurderer, at forfatteren til begge breve bruger en bestemt dialekt, er veluddannet, engelsktalende og formodentlig også it-ekspert. Det hele passer på ægtemanden Brian Hummert. Derudover finder professoren et særligt retorisk træk i begge tekster, som kan knytte dem sammen. Brevskriveren bruger nemlig det, Leonard kalder »ironisk gentagelse«.
I trusselsbrevet omtaler brevskriveren, hvordan rygterne siger, at Charlene Hummert har særlige talenter inden for oralsex. »I would have loved to have found out. A couple of days later, she made sure my fiancée found out«, skriver han.
