Konflikt: Danskerne betragter den stegte kødbolle af hakket kalv og flæsk som en nationalret med kulturel identitet som en vigtig ingrediens. Men muslimer spiser ikke svin, så flere steder er frikadellen fjernet fra institutionskøkkener, hvilket har kastet dellen ind i værdikampen, og flere borgere og politikere kræver den tilbage i storkøkkener og kantiner.
Fakta: Frikadellens grundform er så universel, at dens oprindelse er næsten umulig at bestemme. De første spor dukker op i en romersk kogebog, der nævner farsboller af hakket kød, æg og mel, og i andalusiske kogebøger med arabiske opskrifter, hvor den kaldes kebab.
I dag kan den spises over hele verden som köfte, kötbullar, croquette og mange andre nationale betegnelser. Godt nok ikke i form af kalv og flæsk med løg, mel og æg, men det var den danske frikadelle heller ikke oprindeligt. I århundreder kom grisen ikke i nærheden af røreskålen.
Helt tilbage i 1280 kan man dokumentere en dansk opskrift på kogte farsboller, men navnet ’fricadelle’ optræder første gang i Wigants kogebog fra 1703. Godt nok stadig som en kogt bolle af fars på lam, men nu kunne den udvikles under eget navn, og i midten af 1800-tallet præsenterede Madam Mangor endelig en opskrift med en stegt farsbolle.
