0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Kazimir Malevich/Galleri Tretjakov
Foto: Kazimir Malevich/Galleri Tretjakov

Da kunstens moderne ikon blev del af en dårlig vittighed

Forskere toppes om ægtheden af en nyopdaget påskrift om »negerslåskamp« på den russiske maler Kasimir Malevitjs berømte ’Sort Kvadrat’. Men hvad betyder det egentlig for kunstens historie, hvis værket blev til halvt i spøg?

FOR ABONNENTER

I rummets øverste hjørne. Hævet over alle andre billeder.

Det skortede ikke på religiøse overtoner, da avantgardemaleren Kasimir Malevitj valgte netop den placering, som i russiske hjem reserveres til de hellige ikoner, da han i 1915 på ’Den sidste futuristiske udstilling 0.10’ i det daværende Petrograd hængte sin sorte firkant op.

100 år senere er hans ’Sort Kvadrat’ også blevet ophøjet til et kunsthistorisk ikon. Det er maleriet, der frisatte kunsten til den rene abstraktion. Et »skelsættende øjeblik« i kunsthistorien, som siden skulle inspirere andre malere som Aleksandr Rodtjenko og Yves Klein til at lave deres egne ensfarvede billeder – såkaldte monokromer.

Den særlige status gjorde det til en endnu bedre historie for verdens nyhedsmedier, da russiske forskere afslørede deres nye fund i november sidste år. Også Politiken kunne her fortælle, at Moskvas statslige Tretjakov-galleri havde opdaget en racistisk vittighed på det abstrakte hovedværks hvide flade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce