De kalder det for en neurothriller – en ny avanceret form for gys med direkte adgang til vore følelser, langt hinsides den fornuft, der ligger i et plot.
I dramaet ’Hvad med Kevin?’ spiller Tilda Swinton en mor, der er overbevist om, at hendes søn hader hende og har gjort det, fra han var spæd. Filmen udvikler sig dramatisk og blodigt, men længe inden vi kommer så langt, er der, hvad der viser sig at være en drømmescene helt i begyndelsen, hvor en ekstatisk Swinton bader i et orgie af blod, som i virkeligheden er udsmattede tomater fra den berømte tomatfestival ved Sevilla.
Da hun vågner fra mareridtet, er alle vægge dækket af rød maling som et udtryk for en tilstand snarere end en udvikling i plottet.
Det var Hitchcock, gysets gamle mester, der engang sagde, at man i fremtiden kunne springe over alle de rygradsrislende plots og bare sætte elektroder på folk og trykke på knapper og få dem til at fare sammen i skræk og rædsel.
