Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Tre unge mænd sidder ubevægelige ved et rundt bord i et lokale med falmede orange vægge et sted i slumkvarteret Ezbet Khairallah. De ser ud, som om en kobraslange havde rejst sig lige for snuden af dem, med udspilet nakke, klar til at hugge sine gifttænder i dem.
På den modsatte side af bordet sidder Hanan Baraqji, en ung kvinde fra Mjølnerparken i København, og spørger, hvad fyrene tænker om europæiske kvinder.
Fyrene taler udenom. De bryder sig ikke om det her.
»Hvad ville I sige til, at jeres egne søstre gik klædt ligesom mig?«, forhører Hanan sig. Hun er i sort T-shirt og blomstrede leggings. Intet tørklæde om håret.
