Er det store stygge Netflix-dyr farligt for film og tv?

Film- og tv-folk skælder på den ene side ud på Netflix og beskylder streamingtjenesten for at hive tæppet væk under film- og tv-branchen. Men begge brancher har på den anden side også snablen langt nede i streamingtjenestens pengetank.

Ikke alle er lige vilde med Netflix. På filmfestivalen i Cannes har prominente filmfolk i de seneste dage beskyldt streaminggiganten for at ødelægge filmbranchen.

Både fordi Netflix ikke betaler til forskellige filmfonde, men også fordi folk i højere grad streamer film hjemme i sofaen og dropper biografen, mener eksempelvis det succesrige instruktørbrødrepar Joel og Ethan Coen.

Danske tv-folk frygter, at Netflix også vil kunne ende med at betyde døden for dansk tv. På den nyligt overståede mediekonference i Thorshavn, hvor de nordiske kulturministre var til stede, klagede DR’s Maria Rørbye Rønn på vegne af generaldirektørerne i de store public service-mediehuse i Sverige, Finland, Norge og Danmark over, at det nationale indhold er under pres.

»Min pointe er, at jo mere tid man ser amerikanske serier på Netflix, jo mere tid går der også fra avislæsning og dokumentarprogrammer«, uddyber hun til Politiken.

Netflix er stormet frem i de senere år. Netflix fortæller aldrig om konkrete tal. Således heller ikke til denne artikel, oplyser selskabets danske PR-bureau. Men ifølge kilder i branchen er det almindeligt vedtaget, at Netflix har omkring 420.000 danske abonnenter.

I USA viser en ny undersøgelse fra Deloitte, at mere end halvdelen af amerikanske seere nu foretrækker at streame tv frem for at se såkaldt live-tv.

Når man dertil lægger, at op mod 4 ud af 10 amerikanske husstande har Netflix-abonnement ifølge magasinet Variety, kunne det godt se ud til, at streaminggigantens succes er på bekostning af tv-stationerne og filmselskaberne.

Licenser for milliarder

Men billedet er mere nuanceret end som så.

For tv-stationer og filmselskaber tjener også rigtig gode penge på Netflix. Selv om Netflix også investerer i at producere egne serier som ’House of Cards’ og den nye ’Daredevil’, er firmaet stadig dybt afhængig af licenser til at udbyde streaming af en stor mængde serier og tv-serier. Og de produkter kommer fra tv-stationer og filmselskaber som AMC, CBS, Paramount, 20th Century Fox – og TV 2 og Nordisk Film. Alle disse selskaber tjener dermed også på Netflix’ succes, fordi de naturligvis ikke stillerbagkataloget gratis til rådighed.

Da Netflix startede som video on demand-udbyder, der sendte dvd’er med posten til kunderne, var licenserne fra filmselskaberne ikke så dyre. Men efterhånden som Netflix begyndte at kunne streame filmene direkte på nettet til deres kunder – og især efter at andre streamingudbydere som de hastigt voksende Hulu og Amazon Prime er kommet på markedet – er priserne mangedoblet og udgør nu en årlig udgift på op mod 3 milliarder dollars svarende til næsten 20 milliarder danske kroner, anslår analytikere – Netflix vil nemlig heller ikke ud med disse tal.

Og det er bare licenser fra filmselskaberne.

Leslie Moonves er direktør for CBS Corporation, og han er ikke nervøs for, at streamingtjenesterne vil gøre kommercielle reklamebaserede tv-stationer som CBS overflødige, har han sagt til The New Yorker.

»I 25 år har jeg hørt på, at network-tv er dødt. Men vi trives som aldrig før«, sagde han.

Og kigger man på firmaets aktiekurser, tyder noget på, at han ret – kursen er i dag 20 gange højere end lavpunktet i 2009.

Og her spiller streaming en ikke ubetydelig rolle. Tidligere tjente CBS langt hovedparten af sine penge på at sælge reklamespots, men det udgør nu kun halvdelen af den amerikanske tv-gigants indtægter, skriver The New Yorker. Resten kommer dels fra salg af programmer til udlandet og så altså streaming. Samlet set modtager CBS eksempelvis 250 millioner dollar om året for at lade Netflix streame programmer fra arkiverne.

Den voksende konkurrence på streamingmarkedet er dermed i både tv-stationernes og filmselskabernes favør, og Leslie Moonves bedømmer Netflix som »en ven, men også en konkurrent. Ligesom alle andre«.

’Breaking Bad’-makkerskab

Men samarbejdet med Netflix kan også komme tv-stationerne til gode på en helt anden måde. Da det første afsnit af tv-serien ’Breaking Bad’ blev vist på den amerikanske (betalings)kabel-tvstation AMC i januar 2008, så knap 1,4 millioner med.

Seertallene steg langsomt, men ikke til meget mere end 2 millioner.

I 2011 blev alle hidtidige afsnit så lagt på Netflix. Derfra eksploderede seertallene på AMC, når stationen sendte nye afsnit.

Seerne havde nemlig haft mulighed for at se de hidtidige afsnit og indhente serien, så de var klar til at se med, når AMC sendte et nyt afsnit. Det afsluttende afsnit havde over 10 millioner seere i 2013, og da serien samme år modtog en Emmy, gav producer, manuskriptforfatter og instruktør Vince Gilligan Netflix en del af æren:

»Jeg tror, Netflix holdt os i luften. Vi står ikke bare her med en Emmy – jeg tror faktisk ikke, at vores serie ville have holdt længere end anden sæson med. Det er en ny æra for tv, og vi har været meget heldige at tage del i fordelene ved den«.

Følelserne var varme, og aftalen mellem Netflix og AMC var på den måde til begges fordel. Men makkerskabet omkring ’Breaking Bad’ betyder ikke, at der ikke også er konkurrence. Da forhandlingerne var i gang om ’Breaking Bad’-spinoff-serien ’Better Call Saul’, som fik premiere i februar, var Netflix lige ved at snuppe rettighederne for næsten af AMC.

Det skete ikke, og endnu et partnerskab blev indgået, hvor Netflix får rettigheder til at vise hele første sæson, når den er blevet vist på AMC i USA, mens europæiske Netflix-abonnenter kan se et nyt afsnit, få dage efter at afsnittet er blevet vist på AMC.

Brug for pengene

De dyre licenser er en af grundene til, at det bedre og bedre kan betale sig for Netflix at producere sit eget indhold eller at skyde penge i en allerede eksisterende produktion.

Og det har Netflix faktisk gjort i Danmark. Tredje sæson af ’Rita’, som netop er slut på TV 2, er medfinansieret af Nettflix.

Efter to sæsoner af serien om den politisk ukorrekte, men elskelige folkeskolelærer Rita var serien ellers dømt til at skulle nedlægges. Men ind trådte så Netflix med et tilbud om at poste penge i en ny sæson, som så selvfølgelig skal kunne streames af danske og udenlandske Netflix-abonnenter.

Thomas Gammeltoft er direktør for Copenhagen Film Fund, som også har skudt penge i serien, og han er begejstret over, at Netflix på den måde er med til at skabe »vækst og beskæftigelse i hovedstadsområdet og sikre eksport af endnu en dansk tv-serie til udlandet«, som han udtrykte det til TV 2.

Men for TV 2’s administrerende direktør, Merete Eldrup, er samarbejdet med Netflix et kompromis. Hun ser det som en test og ville egentlig ønske, at TV 2 havde skaffet pengene selv.

»Vi vil jo helst have, at vores serier kun skal ligge på vores egen streamingtjeneste TV 2 Play. Men Netflix havde alligevel sæson 1 og 2, og vi havde ikke råd til at lave en ny sæson. Så må man af og til gå på kompromis«.

»Men hvis jeg kunne vælge, beholdt vi selv det danske indhold – altså vi vores og DR deres. Havde vi penge nok, var vi helst fri for, at Netflix blandede sig«, siger Merete Eldrup.

Dansk streaming skal styrkes

DR har ifølge generaldirektør Maria Rørbye Rønn ikke indgået aftaler med Netflix om at hverken udleje licenser eller koproducere indhold.

DR’s tilstedeværelse på Netflix ville »forudsætte, at vi er der med en samlet pakke af programmer, så man også får øjnene op for de smalle programmer, vigtige debatter og nyheder. Vi er ikke en kommerciel virksomhed og bliver nødt til at forholde os til, at vores indhold skal komme alle danskere til gode«, siger hun. I Rørbye Rønns øjne er skrækscenariet, at alle bliver »sin egen redaktør«, kun ser det, der passer med egne interesser og dermed heller ikke konfronteres med det uventede

Derfor skal man ikke regne med at DR’s internationalt besungne dramaproduktioner som ’Forbrydelsen’ og ’Borgen’ vil være at finde på Netflix.

Ifølge Producentforeningens formand Klaus Hansen har DR været meget defensiv, når produktionsselskaber, der har produceret DR-satsninger, forhandlede med streamingtjenesterne. Som da Nimbus Film, der var dansk producent på ’Broen’, solgte rettighederne til at streame serien til Netflix.

Det vigtigste fokus for DR og Rørbye Rønn i forhold til de udenlandske streamingtjenester er selv at opbygge en »stærk digital platform, der er lige så attraktiv for borgerne som Netflix«.

DR ønsker ligesom TV 2 at bevare det danske indhold på stationens egen streamingplatform, og målet er på den måde at føre public service-tanken med ind i streamingens univers.

»Vi ser helst, at når man kommer på DR-appen for at se et afsnit af vores nye dramasatsning, så opdager man, at der for eksempel også er en interessant dokumentar«, siger hun og peger eksempelvis på DR-dokumentaren ’Da krigen kom til Toftlund’.

»Det er vigtigt, at politikerne bakker op om at have et stærk mediebillede – både public service og kommercielle medier. Den samlede mængde er med til at understøtte, at vi har en oplyst befolkning«, siger hun.

Ifølge begge de to danske store tv-stationer har Netflix’ indtog i det danske medielandskab været med til at flytte seerne i samme retning som de amerikanske – fra flow-tv til streamning, men ingen af dem tror på, at det vil blive i samme grad som de amerikanske tilstande med over halvdelen af seerne, der helst streamer.

»I USA betyder det meget mere, at man kan få lov at se en hel udsendelse eller en hel film uden at blive afbrudt af reklamer i tide og utide. Det er et helt andet billede, der er i USA«, mener Merete Eldrup fra TV 2.

Publiceret 21. maj 2015

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce