Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ditte Valente (arkiv)/Ditte Valente
Foto: Ditte Valente (arkiv)/Ditte Valente

Mikael Bertelsen: Jeg kan se Barolo-patter ude i horisonten

Serie: Hvornår sluttede din ungdom Sidste år holdt Mikael Bertelsen op med at følge sine børn i skole på skateboard. Og nu er ekspedienter begyndt at fodre ham med kataloger over hækklippere og motorsave

Jeg var 6 år, da jeg opdagede, at min ungdom var slut. Da blev min mor og far skilt for første gang. Og jeg opfandt en verden, hvor jeg kunne bestemme og navigere i mit eget liv, fordi jeg gerne ville være uafhængig af mine forældre. Min far var en vildbasse, og derfor skulle jeg tidligt træde i karakter og overskue tingene. Han sagde til mig og min søster, at vi måtte få en hundehvalp, hvis vi fik min mor til at flytte hjem igen. Det var sådan, vi fik hund.

Min far var 45, da jeg blev født, men meget ung oppe i hovedet og på den måde meget inspirerende. Da jeg var lille, sagde han altid: »Hvis du ikke ryger og drikker som et svin, når du fylder 18 år, får du ikke noget kørekort«. Så jeg betalte selv mit kørekort.

Da jeg var ung, troede man, at det var russisk roulette, hvis man gik i seng med nogen, og at man måske ville få aids og dø af det. Der var adgangsbegrænsning, og det var umuligt at købe fast ejendom. Der lå sådan en deprimerende dyne hen over 80’erne, og jeg husker det ikke som attraktivt at være menneske i den periode.

Allerede som 15-årig tænkte jeg meget over, at jeg ikke måtte sjuske med mit liv, at jeg skulle bruge det til noget vigtigt. Mens andre bare kastede sig ud i alt muligt, var jeg meget nervøs for at slå noget i stykker, som jeg ikke kunne reparere. Hvis jeg tog et lsd-trip, fik jeg måske aldrig et arbejde.

Min far døde i 2005. Der var 400 mennesker til hans begravelse.

Blandt andet hele Bobi Bar, Andy’s Bar, Byens Kro og Det Hvide Lam. Min mor og far var tit på kant med hinanden, da jeg var barn, men de havde en ven, der hed Bodil. Og der var altid god stemning, når hun var der. Efter min fars begravelse gik Bodil og jeg hen til gravstedet på Assistens Kirkegård og kiggede på blomsterne. Og så sagde Bodil til min far, som om han kunne høre hende: »Gunnar, nu må du se at blive voksen. Du kan ikke være en baby hele livet«. Det var sådan en form for efterkritik, hun gav der.

Inden for 14 måneder døde både min far og min mor, og jeg fik mit tredje barn. Når man mister sin mor, mister man også sin eneste loyale fan. Og så bliver det alvor. Så skal man til at tage noget ansvar. Indtil min mor døde, ville jeg kunne gå til hende, hvis jeg ved en fejl var kommet til at slå et andet menneske ihjel. Og så ville hun negligere det og sige: »Det var jo ikke med vilje«. Mens alle andre ville melde én til politiet. Så der mister man helt klart noget. På det tidspunkt bildte jeg mig ind, at man hele livet havde været i et rum, hvor ens forældre var væggene, og nu ville de falde, og så ville man forandre sig, fordi alt, hvad man hidtil havde foretaget sig, var en reaktion mod dem. Men jeg synes egentlig ikke, jeg forandrede mig ret meget.


Da jeg fyldte 40 år, havde jeg det, som om jeg kom hjem. Som om min fysiske alder og min mentale alder endelig mødtes. Jo mere tiden går, jo mindre bekymret, i tvivl og genert synes jeg, at jeg bliver. Jeg er stadig en vanvittig kontrolfreak, jeg er ikke blevet mere løssluppen som voksen. Jeg har bare fået slukket for en masse usikkerheder, som gør, at mit liv er blevet lettere.

VALENTE DITTE
Foto: VALENTE DITTE

Jeg mister aldrig kontrollen til en fest og har det bedst med at være bartender eller have en anden praktisk opgave. Der var engang en coach, der sagde til mig, at når det er alvor, så laver jeg sjov. Og når der er fest, så bliver det meget alvorligt for mig. Det er rigtigt, og sådan har det været, siden jeg var barn.


Over for mine børn gør jeg en dyd ud af at være den voksne. Jeg kan godt lide at vise, at jeg er i stand til at løse den opgave. Min far var sådan en, der strippede til forældremøderne, det gør jeg ikke. Når han mødte småborgerlighed, kunne han reagere meget kraftigt imod det. I 4.-5. klasse kan den godt være lidt hård at gå i skole på næste dag.


I min datters klasse har de en madklub, og da de skulle hjem til os, sagde hun: »Far, når de nu kommer, kan du så ikke lade være med at prøve at være sjov?«. For hun ved, at det er mit misbrug. At hvis der er et publikum på fire, så går jeg i gang. Så lugter jeg savsmuld. Det gav mig et flashback til min egen barndom, hvor jeg sagde til min far: »Kan du ikke lade være med at smide tøjet og danse, når jeg nu skal holde klassefest?«. Og så gik der jo kun en time, før han lå under bordet og skreg og råbte, og alle syntes, det var enormt sjovt. Jeg lærte først at sætte pris på det, da jeg var lidt ældre. Jeg lovede min datter, at der intet ville blive med mig til den madklub. Jeg sad bare ovenpå og læste, og da de var gået, gik jeg ned og sagde, at det virkede, som om middagen gik rigtig godt. »Ja«, svarede hun. »Jeg synes bare, du var lidt kedelig«. Så på den måde kan man jo ikke fortænke nogen forældre i bare at være sig selv og gøre, hvad de har lyst til. Men der har jeg altså mest lyst til bare at styre mig.


Som programchef på Radio24syv skal jeg holde mus-samtaler med medarbejderne. Det har jeg meget svært ved at tage alvorligt. Så sidste år sendte vi dem i radioen. Hvis jeg har en kort ordveksling med en medarbejder i elevatoren, siger jeg: Det var din mus-samtale. For det er svært for mig at træde ind i sådan nogle skabeloner.


Sidste år bad mine børn mig om at holde op med at følge dem i skole på skateboard. Og jeg foretager mig også mere voksne ting nu. Da jeg afleverede min græsslåmaskine til service, fik jeg udleveret et katalog over hækklippere og motorsave. Det ville jeg ikke have knuget så tæt ind til kroppen som 16-årig. Men jeg er blevet helt vild med at besejre naturen med maskiner.


Vin og golf gemmer jeg lidt. Det er ikke nu, man skal anlægge sig de der Barolo-patter, som jeg ser nogle af mine jævnaldrende slæbe rundt på. Det prøver jeg at holde fra døren. Men jeg kan godt se det komme ude i horisonten.

Kanalchefen på Radio24syv har glædet sig til at gå i jakkesæt, siden han var 15. Kilde: Politiken TV / Mads Trolle & Henrik Haupt

Publiceret 9. juli 2014

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Jon Lund

Kør på to hjul rundt til Bornholms skjulte perler

Læserne tipper:  Det skal du se og smage og opleve på Bornholm

På jagt efter vidunderlige vuer på Bornholm:  Tag med på udsigtssafari

Oplev Bornholm fra en mere fredfyldt side:  Få de tillokkende stier og charmerende cafeer lidt mere for dig selv

Gitte Holtze

Var det noget med 120 kilometers vandring på Bornholm?

Morten Langkilde

På jagt efter de bornholmske bisoner

Anette Claudi/Anette Claudi

Fire gode sommeraktiviteter på Bornholm

Bornholm satser benhårdt på action

Morten Langkilde

Sådan oplever du Bornholm med to hjul eller et par vandrestøvler

Anette Claudi/Anette Claudi

Hammershus på tre nye måder

Morten Langkilde

Bornholmske stjernekokke: Her er 8 ting, du skal opleve på klippeøen

Kom helt tæt på lækkerierne i Danmarks østlige spisekammer

Anette Claudi/Anette Claudi

Her er sommer-Bornholms vildeste oplevelser

Thomas Nykrog/VisitDenmark

Her kommer de lokale først ud af hullerne, når turisterne er væk

Morten Langkilde/Morten Langkilde

Læsernes bedste tips til Bornholm

Morten Langkilde

Hoteltjek:  Danmarks første all inclusive-hotel

Poul Husted

Hoteltjek:  Gourmethalløj på dansk badehotel

Anette Claudi/Anette Claudi

Det skal du lave i en weekend på Bornholm

Her er to foreslag til vandretur på Bornholm

Morten Langkilde

Hoteltjek:  Bornholmsk badehotel har køkken i topklasse