0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ditte Valente (arkiv)/Ditte Valente
Foto: Ditte Valente (arkiv)/Ditte Valente

Mikael Bertelsen: Jeg kan se Barolo-patter ude i horisonten

Serie: Hvornår sluttede din ungdom Sidste år holdt Mikael Bertelsen op med at følge sine børn i skole på skateboard. Og nu er ekspedienter begyndt at fodre ham med kataloger over hækklippere og motorsave

Jeg var 6 år, da jeg opdagede, at min ungdom var slut. Da blev min mor og far skilt for første gang. Og jeg opfandt en verden, hvor jeg kunne bestemme og navigere i mit eget liv, fordi jeg gerne ville være uafhængig af mine forældre. Min far var en vildbasse, og derfor skulle jeg tidligt træde i karakter og overskue tingene. Han sagde til mig og min søster, at vi måtte få en hundehvalp, hvis vi fik min mor til at flytte hjem igen. Det var sådan, vi fik hund.

Min far var 45, da jeg blev født, men meget ung oppe i hovedet og på den måde meget inspirerende. Da jeg var lille, sagde han altid: »Hvis du ikke ryger og drikker som et svin, når du fylder 18 år, får du ikke noget kørekort«. Så jeg betalte selv mit kørekort.

Da jeg var ung, troede man, at det var russisk roulette, hvis man gik i seng med nogen, og at man måske ville få aids og dø af det. Der var adgangsbegrænsning, og det var umuligt at købe fast ejendom. Der lå sådan en deprimerende dyne hen over 80’erne, og jeg husker det ikke som attraktivt at være menneske i den periode.

Allerede som 15-årig tænkte jeg meget over, at jeg ikke måtte sjuske med mit liv, at jeg skulle bruge det til noget vigtigt. Mens andre bare kastede sig ud i alt muligt, var jeg meget nervøs for at slå noget i stykker, som jeg ikke kunne reparere. Hvis jeg tog et lsd-trip, fik jeg måske aldrig et arbejde.

Min far døde i 2005. Der var 400 mennesker til hans begravelse.