»Tænk på pizzaerne, vi skal spise«.
Nabil gentager den samme opmuntring hele dagen, og de udmattede venner i rejsegruppen kan ikke lade være med at grine af al hans snak om pizzaer.
De sidder på skibsdækket under et lagen, som de har spændt ud mellem rælingen og styrhuset for at skærme af for solen. Efter fem dage på havet har en blanding af træthed og kedsomhed spredt sig, og lidt irritation har sneget sig ind i deres stemmer.
De fleste i gruppen har spist meget lidt og siddet alle dagene det samme sted skråt foran styrhuset og skuet ud over et uendeligt hav. Vejen til Italien synes stadig lang. Båden, som er lastet med 100 flygtninge, sejler kun med cirka 5 knob (10 km/t.) – omtrent samme fart som en almindelig sejlbåd ville skyde på åbent hav.
