»Børn af en luder, jeg vil ikke høre jeres stemmer. Hvem tror I, at I er? I er ingenting. I er affald«, kommanderer en stemme i mørket.
Nabil Hilaneh kan intet se frem for sig. Han mærker kun de lave træers grene, når de slår imod hans kinder, og kan kun fornemme, hvor hans venner er, på lyden af deres skridt. Vagterne fører dem længere og længere ind i plantagen, indtil de beordrer dem til at sætte sig på jorden mellem træerne.
Hvad de skal her, ved Nabil ikke. Det er et par timer siden, at den 31-årige musiker sammen med andre syriske flygtninge blev hentet af menneskesmuglere i en lejlighed i den egyptiske kystby Alexandria. Mens solen gik ned og ramadanfasten blev brudt i byens stuer, kørte smuglerne dem af sted gennem tomme gader i busser med mørklagte ruder.
Nabil troede, at han skulle af sted til en øde strand, hvor både ventede på at sejle ham ud på Middelhavet i retning mod Italien. I stedet sidder han nu midt inde i en plantage, tavs og nervøs.
