Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Fra bogen 'De hvide busser 1941-45'
Foto: Foto: Fra bogen 'De hvide busser 1941-45'

Den lukkede dør - kz-syndromet og børnenes arv

Det er i disse uger 75 år siden, Danmark blev besat, og 70 år siden befrielsen. Vi bringer her et kapitel fra bogen ’De hvide busser 1941-45’, hvor Hans Sode-Madsen fortæller om at være barn af en kz-far, og om hvordan det prægede hans barndom.

FOR ABONNENTER

I begyndelsen af oktober 1952 tog nervøsiteten til og udartede sig i retning af tvangsagtige forestillinger – hyppigt af uhyggelig karakter. Desuden turde jeg ikke være alene sammen med ældre mennesker, ikke gå ud om aftenen, ikke gå ind i f.eks. lader eller opholde mig i nærheden af høstakke osv. Jeg forsøgte at bekæmpe tankerne, som optog mig hele dagen uden afbrydelse, og som nu, modsat tidligere, gjorde mig bange for at være sammen med mennesker.

I 1959 sendte min far denne beskrivelse af sin tilstand til Direktoratet for Ulykkesforsikringen. Han ønskede at få erstatning for de mén, han havde pådraget sig under sit kz-ophold i perioden september 1944 til maj 1945. Ansøgningen inddrog indirekte den familie, som allerede i flere år havde delt hans skæbne.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden