RESUME: I går lykkedes det at finde et mystisk hul i jorden ved et af gemmestederne. En tunnel ned i ingenting, som ingen i byen tilsyneladende aner, hvad er for noget. Meget tyder på, at de danske myndigheder gemte skatten i netop dette område.
Ved morgenandagten på Sømandshjemmet talte de om Jesus. Om død og synd og frelse.
»Det er noget, der fylder meget i den kristne tro, at Jesus døde for os; at vi gennem ham kan få evigt liv, så vi har noget at se frem til«, sagde Mette Rosenlund, en ung frivillig på hjemmet, og i et kort sekund tænkte jeg, at jeg faktisk brugte min tid i Grønland på at søge noget lignende – i mindre skala.
For det var en noget mere verdslig plan, vi krabbede rundt efter – men parallellerne var der: Hvis døden skulle komme og en tredje verdenskrig lægge Danmark i ruiner, ville en lille stump af frelsen ligge skjult i de to kasser, som vi ledte efter. Der var selvfølgelig det tvist på historien, at indholdet i kasserne ingen værdi havde i dag – eftersom Danmark jo aldrig var blevet smadret i en atomkrig, og originaltegningerne altså stadig lå i en kælder i København. Alligevel flød der også en vigtig understrøm i vores fortælling – noget dybt og foruroligende, der er løbet gennem mennesket i tusinder af år:
