Peter Hanberg rører først ved præstens ansigt. Så lader han sine fingre løbe ned ad den lange, bløde præstekjole og hen over den stivede præstekrave.
Peter har også rørt ved kirken. Udenfor stryger han hænderne langsomt hen over muren. Indenfor gentager han det på væggene. Han føler på døbefonden, og præsten hælder vand fra en kande ned over Peters hænder, der hviler på kanten.
Det er i begyndelsen af 2004, og som så mange andre teenagere i 7. klasse skal 14-årige Peter konfirmeres. Men han er anderledes end alle andre af årets danske konfirmander. Peter er både døv og blind og har været det, siden han var spæd. Han oplever verden ved at føle, dufte og smage på den.
Det er præst Hans Christian Sørensen ved Lundehus Kirke i København, der skal konfirmere Peter. Det er tydeligt for præsten, at den døvblinde dreng ikke bare piller tilfældigt ved alting. Han rører med langsomme bevægelser. Orienterer sig. Tager oplevelserne ind. Peter ser verden gennem sine fingerspidser. Og Hans Christian Sørensen synes, at han kan se på drengen, hvordan han koncentrerer sig om at oplagre alle de mange nye indtryk.
