Der står Carsten Jensens ’Vi, de druknede’, Jens Andersens bog om Margrethes ’40 år på tronen’ og en bog om Obama i reolen. Fjernsynet ved siden af er, som vor mor lavede dem – en stor klods med billedrør – og på de ægte tæpper under sofabordet i det velholdte og lyse parcelhus fra sluthalvfjerdserne, her i den vestlige udkant af Aarhus, slanger den islandske fårehund Baloo sig, rød og listig som den ræv, der siges at gemme sig bag en snu politikers øre.
Her bor den travle pensionist og tidligere kontorchef i Aarhus Kommune, Carl Joachim Tønder, 65, og hans hustru.
Men vi skal 40 år tilbage og fem-seks kilometer længere mod øst, til centrum af Aarhus, hvor den meget unge Carl Tønder først i 70’erne klemte en gryende politisk interesse ind mellem sine mange andre gøremål. Han var blevet ansat i kommunens skatteafdeling, læste HD, var formand i en beboerforening i midtbyen, dyrkede sport og levede det gode liv på værtshuse, tog på ølejr, lyttede til Beatles og skilte sig heller ikke i påklædning eller hårmode ud fra ungdommen anno 1972.
»Jeg var et søgende menneske. Læste Marx, Sartre og forskellige filosoffer og diskuterede meget med mine venner og bekendte. Jeg boede i en opgang, hvor flere var kommunister, som drømte om det socialistiske samfund, gik på gaden og solgte Land og Folk, og nogle mente, at det var o.k. at stjæle varer i Føtex, som var ejet af kapitalister«, husker Carl Tønder.
