Man når ikke længere end til samlingens tredje digt. Så kommer det:
»For mig er samfundene døde./ Jeg tror ikke længere/ det er et spørgsmål om forfinelse/ men om afvikling«. Bum. Eller bang. Slutspillet er i gang, verden er under afvikling, ragnarok måske allerede en realitet. Hvis man skal tro det jeg, som er på færde her i Theis Ørntofts anden digtsamling 'Digte 2014'. Og det skal man. Men man skal også lytte til de andre aflejringer i teksten, lyder den 30-årige digters opfordring.
Siden den lille bog med det grumsetgrønne omslag kom på gaden for et par uger siden, er Theis Ørntoft blevet rost for sin »mørke økopoesi« i samtlige medier. Bogens politikerlede, mediekritik og kraftfulde naturlyrik om ’fårehoveder der ruller under asfalten’, ’alger i luftrøret’ og om at ’slikke verden ren for gletsjere’ går som varmt brød.
»Det er jo både godt og skidt«, smiler dansk poesis seneste supernova og slår dermed paradokset an som tema. Heriblandt det at tjene penge på en bog, der er baseret på »kriser og lidelse«. Alligevel smutter vi efter interviewet forbi Arnold Busck, så jeg kan spørge boghandleren, om de mon har bare ét eksemplar af ’Digte 2014’ tilbage, mens forfatteren selv bladrer lidt diskret i en stak udsalgsbøger i baggrunden. Det har de ikke. Undergangen er et hit.
