Det var en tidlig sensommeraften i 1978. Der var møde hos Jehovas Vidner i den lille norske bygd Seljord, som lå klemt inde mellem tre fjelde og en sø. Og et sted i rækkerne sad Kim Leine, 16 år gammel, omgivet af ansigter, han kendte lige så godt som sit eget. Og som alle længtes efter på dommedag omsider at blive lukket ind i tusindårsriget.
Selv regnede Kim ikke med at overleve den begivenhed og havde ingen anelse om, at hans egen private dommedag allerede stod for døren. At livet, som han kendte det, ville slutte allerede i aften.
Atmosfæren i Rigssalen var uhøjtidelig, nærmest munter. Som altid i den lille skare af udvalgte, der begejstret gjorde sig klar til at træde ind i Guds rige, mens resten af bygden – og hele den syndige verden med den – ville gå til i Jehovas vrede.
»En af de mandlige karismatiske ældste fortalte vittigheder og fik folk til at grine«, husker Kim Leine.
