0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

»Min tilgang til steel guitaren er anderledes end amerikanernes«

I mange år spillede Maggie Björklund guitar og steel guitar for forskellige kunstnere, uden at nogen rigtig lagde mærke til det. Indtil Jack White en dag ringede efter hende. Vi fik den albumaktuelle musiker til at slå ned på seks vigtige tidspunkter i karrieren.

FOR ABONNENTER

»Jeg begyndte først at spille rytmisk musik, da jeg flyttede hjemmefra. I de første år rejste jeg lidt søgende rundt for at finde ud af, hvad jeg egentlig ville. Jeg ledte meget i de år. Jeg endte med at tage til Hollywood, hvor jeg gik på GIT, Guitar Institute of Technology. Da jeg kom hjem, mødte jeg med det samme nogle andre piger, og vi dannede Darleens.

Vi var alle fire glade for country, og da vi fik udgivet vores første album i 1991, gik det over stok og sten. Vi var unge, vi spillede med fynd og klem, og det var simpelthen så sjovt. At gå fra at være amatørmusiker til at være professionel. Vi var f.eks. på Grøn Koncert-turné, og det var fantastisk at blive kastet ind i sådan noget, hvor der pludselig var et kæmpestort publikum. Der var ikke andre bands, der lød som os herhjemme. I modsætning til f.eks. Tamra Rosanes, der var forsanger i et band, kørte vi den trestemmige stil. Og vores forsanger, Karin Ørum, havde syet ruskindsbukser til os med applikationer på bagklappen.

Det var fedt, men vi var unge, så det havde sin levetid. Efter to plader gik det i sig selv igen i 1994. Vi lavede dog et tredje album i 2003 med Thomas Troelsen som producer, for vi ville gerne sige ordentligt farvel. Og vi er stadig meget gode venner. En gang imellem hyggespiller vi til en fødselsdag eller en housewarming, eller hvis vi skal overraske nogen. Ikke som Darleens – bare nogle stykker af os«.

»Kort tid efter Darleens ophørte i 1994, kom jeg med i Miss B. Haven. I de første mange år havde Anne Vig Skoven været bandets guitarist, men hun holdt op og begyndte at læse teologi. Jeg kom jo ind i et eksisterende mønster, for de andre havde relationer, der gik mange år tilbage tiden. Så det krævede megen gefühl. Ud over det musikalske er der jo det menneskelige ved at spille i band. Vi lavede en teaterturné med Det Danske Teater, hvor vi stod på scenen halvdelen af tiden. Det var meget skønt at arbejde på den måde. Det var vanvittig god musik og dybe tekster. Jeg var med i Miss B. Haven i et par år, til de besluttede at stoppe bandet. Derefter spillede jeg med mange forskellige herhjemme. Lennart Ginman, Niels Skousen, Jimmy Jørgensen og Maya Albana.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce