0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Bendtner: »Anerkendelsen kommer aldrig. Jo, måske hvis jeg bliver topscorer«

En lidt utilregnelig knægt fra Amager, kalder Nicklas Bendtner sig selv i dette interview om det nye liv i tysk fodbold, om den negative omtale i medierne og om måske aldrig at blive anerkendt for sit fodboldtalent.

FOR ABONNENTER

Nicklas Bendtner giver et fast håndtryk og sætter sig i en blød sofa på The Ritz-Carlton. Hotellet ligger som en fashionabel kontrast til de rå fabriksbygninger, der udgør det meste af Volkswagens ’Autostadt’ i centrum af tyske Wolfsburg.

En lavt hængende efterårssol skinner ind gennem hotelloungens store glaspartier og får de to tjenere, der serverer sort te og vand med brus, til at kaste lange skygger hen over det lyse gulvtæppe. Der er ild i pejsen. Det var der også, da Nicklas Bendtner boede på hotellet i sin første tid i Wolfsburg. Nu bor han i et hus 18 kilometer fra centrum. Der er dog blot en afstand på 220 meter mellem træningsanlægget og hotellets hovedindgang, og Nicklas Bendtner kommer lige fra formiddagstræning.

Efter ti år i engelske Arsenal med lejeophold i henholdsvis Birmingham, Sunderland og italienske Juventus, blev Nicklas Bendtner i sommer solgt til VfL Wolfsburg. For cirka tretten timer siden scorede han sit første mål for klubben. På straffespark. To minutter efter scorede han igen. I åbent spil.

»Det var dejligt. Det var noget med at få hul på bylden. Det er så lang tid siden, at jeg har været i kamp. Så lang tid siden, at jeg har været en del af et hold. Så målene betød rigtig meget. De er en lettelse. Det var også noget, som klubben og fansene havde set frem til. Og noget, som mine holdkammerater rigtig gerne ville have skulle ske. Og for mig betyder det alt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce