På blokken skriver jeg ’mokkaske?’, ’mokka-ske?’ og ’1-ører til brudesko’. Alt kan googles, når man kommer hjem. Men i situationen føles de halvandet år, der skiller mig fra Lone Scherfig, pludselig som en slugt.
»Jeg er lige præcis gammel nok til at have gået i klasse med nogen, der samlede på mokkaskeer til deres bryllup og 1-ører til brudesko«, sagde hun. Hun er fra 1958.
»Det at man skulle giftes, var en livsbane i sig selv dengang. Ifølge pigebøgerne så verden sådan ud. Jeg er enormt taknemmelig for, at nogen gad tage sig af kvindesagen, så der var fri bane for os. Jeg er enormt taknemmelig over for nogle feministiske dramaturger, der sad på DR, da jeg var ung, og sagde: Vi skal have nogle flere kvinder ind! Så fik jeg en chance, jeg måske ikke havde fået ellers«.
Det svenske filmmiljø tror på kønskvotering. Lever og bevilger penge efter det. Ordningen har sine fortalere i Danmark, men der synes at være langt til en enighed om det.
