0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vadim Ghirda/AP
Foto: Vadim Ghirda/AP

»Jeg tvivlede aldrig på, at vi ville vinde«

Den kurdiske politiske leder Asya Abdullah var i Kobane under slaget mod Islamisk Stat. Politiken har interviewet hende, og her er hendes beretning. Hendes kamp for Syriens fremtid er langtfra slut.

FOR ABONNENTER

Jeg befandt mig i Kobane i september sidste år, da krigerne fra Islamisk Stat nærmede sig. Vi vidste, at de var på vej, for i løbet af nogle uger havde de erobret stribevis af små landsbyer i området omkring Kobane. Mange var døde, og de havde plyndret sig gennem byerne. Vi vidste, at de ville komme med tunge våben, som de havde beslaglagt efter erobringer i Irak og andre steder i Syrien. Jeg er leder af det kurdisk-syriske parti PYD og var i Kobane til en række politiske møder om revolutionen, der skal munde ud i et demokrati, hvor alle etniske grupper kan leve fredeligt sammen. Og der var ingen mulighed for at komme væk, da Islamisk Stat nærmede sig. Min position betød, at jeg på den kurdiske side blev den politiske leder af slaget om Kobane. Vi forberedte os grundigt på angrebet fra Islamisk Stat. Vi rykkede soldater ud til fronten foran byen og placerede flere forsvarsenheder rundt i Kobane, så de ikke bare kunne løbe os over ende. Vi lavede nogle bælter, som Islamisk Stat skulle trænge igennem for at erobre byen. De kom rullende i tanks ind i byen og affyrede i hundredvis af granater. Det gik hårdt ud over civile, vi prøvede at beskytte dem ved at flytte dem til de kvarterer, som vores militser kontrollerede.

Egentlig havde Islamisk Stat forventet, at de ville kunne tage Kobane på ganske få dage, fordi de var overlegne på våben og udstyr. For at svække og chokere byen sprang de 38 bilbomber de første dage, men vi overraskede dem. I en hel måned kæmpede vi og holdt stand med de midler, vi nu havde til rådighed. Vores våben var mere primitive, men det vigtigste våben var vores overbevisning. Soldaterne fra militserne og os i den politiske ledelse vidste, hvad Islamisk Stat ville gøre med alle i byen, hvis det lykkedes dem af erobre den. Vi havde set, hvor brutalt de har opført sig mod andre etniske grupper i Irak og Syrien. Hvis vi ikke holdt stand, ville de sætte gang i et folkedrab i byen. Mange ofrede sig i kampen for byen. Her taler jeg ikke kun om soldater fra de kurdiske militser og fra den frie syriske hær. Frivillige greb også til våben for at forsvare byen. De var klar over, at det ville koste mange af dem livet, men alligevel holdt de stand.

Jeg skød selvfølgelig tilbage, for når du har et våben, så forsvarer du dig

Jeg tvivlede aldrig på, at vi ville vinde. Da der var gået en måned, kom konflikten højt på verdensdagsordenen, og det kunne vi selvfølgelig mærke. Det gav os høj moral til at kæmpe videre. Som den politiske ledelse havde vi flere opgaver. Vi skulle først og fremmest beskytte de civile så godt, vi kunne. Desuden var vi hele tiden i dialog med alle militære enheder og andre ansvarlige i området for at vurdere, hvad vi skulle stille op. Jeg bar ikke uniform, men var en del af folket. Men for at forsvare mig selv mod angreb fra Islamisk Stat bar jeg min Kalashnikov-riffel over skulderen. Når man bliver angrebet, så forsvarer man sig. Og det gjorde jeg også.

Jeg skød selvfølgelig tilbage, for når du har et våben, så forsvarer du dig. Du skal forestille dig, at alle, der kunne, deltog i kampen for Kobane. Selv gamle mødre tog våben i hånd. Hele familier, der havde mistet sønner og døtre i kampen, tilsluttede sig kampen. Problemet var bare, at vi slet ikke havde adgang til de samme tunge våben som Islamisk Stat. Men på et tidspunkt var så store dele af byen ødelagt, at der opstod en naturlig grænse, som vi kunne forsvare. På den ene side stod vores militser og på den anden side stod krigerne fra Islamisk Stat. Ingen kunne vinde over den anden part. Men så begyndte luftbombardementet fra den amerikansk ledede koalition, og det gjorde en stor forskel. Det betød, at vores militser i stedet for blot at forsvare sig mod Islamisk Stat nu kunne angribe dem. Vi gik fra forsvar til angreb, og det blev afgørende for, at vi kunne skubbe Islamisk Stat ud af byen.

50.000 kurdere er vendt tilbage til Kobane

Store dele af byen er sønderbombet, men alligevel er omkring 50.000 kurdere, som var flygtet fra kampene, nu vendt tilbage for at være med til at bygge Kobane op igen. Der er selvfølgelig mangel på boliger til dem, så derfor bliver mange indkvarteret i de landsbyer uden for byen, som vi siden slaget om selve Kobane også har befriet. Et af de største problemer lige nu er de mange lig, der ligger i murbrokkerne. Soldater og civile er lykkedes med at bjærge omkring 400 lig af krigere fra Islamisk Stat og har fragtet dem ud af byen. Men der ligger stadigvæk i hundredvis af lig begravet i murbrokkerne, som vi ikke selv kan få fri. Ligene går i forrådnelse, og det betyder en stor risiko for sygdomme og for en egentlig humanitær katastrofe i byen. Vi har brug for bulldozere og andet udstyr, der kan grave sig gennem ruinerne og fjerne ligene. Alt det graveudstyr, der var i byen inden slaget, er ødelagt, så vi kan ikke gøre det selv. Vi har brug for hjælp. Desuden ligger der i ruinerne flere hundrede miner, som Islamisk Stat har placeret, og det betyder, at det også er farligt at rydde op. Vi har brug for, at der kommer mineryddere til Kobane.

En anden ting er, at der er mangel på mad og rent drikkevand. Den politiske ledelse i byen har ganske vist etableret et bageri, som bager frisk brød til folket, og samtidig kommer der nu og da nødhjælp i form af mad ind til byen, som vi så fordeler. Vi har et stort problem med vand. Inden Islamisk Stat angreb byen, var der gang i et stort projekt, der skulle sikre rent drikkevand til hele den kurdiske kanton, som byen Kobane er del af. Der var brønde, men alt det er smadret af bombardementerne fra Islamisk Stat og skal nu genopbygges. Det kræver også maskiner og teknisk udstyr, som der ikke findes i Kobane.

Der er også fremskridt. Der er liv i byen igen. Folk er vendt tilbage og prøver at få en hverdag til at fungere. Den Kurdiske Røde Halvmåne har i to bygninger etableret hospitaler, hvor syge og sårede kan blive behandlet. Der er ikke noget el i byen, så vi bruger generatorer, der kører på vand. Nogle skoler er totalt smadrede, nogle er kun delvist ødelagte, og det betyder faktisk, at børn er begyndt at gå i skole igen. Lærerne underviser. Der er opstået en fælles ånd om, at vi må prøve at få livet i gang igen i Kobane. Finde ud af, hvordan vi gør ting rene. Hvordan familierne kan skaffe mad. Lige nu bor mange stadig uden for byen, men vi har planer om at etablere en teltlejr inde i selve Kobane, så folk kan flytte ind i selve byen og nemmere deltage i genopbygningen.

Vi ønsker et demokratisk Syrien med plads til alle

Men vi må indse, at konflikten og krigen i Syrien vil fortsætte et godt stykke tid endnu, og vi er jo også en del af den konflikt. Vi håber, at vi kan blive endnu stærkere og forsvare indbyggerne i det nordlige Syrien mod Islamisk Stat. Både nu og i fremtiden. Lige nu er vores militser i krig med Islamisk Stat i områder uden for selve byen Kobane. Jeg tror, at man skal se på det sådan, at Islamisk Stat ikke blot er en trussel mod kurdere, men mod hele området og mod hele menneskeheden. De har for nylig erobret 33 kristne landsbyer og dræbt mange. Kurdiske militser kæmper side om side med kristne militser i øjeblikket for at trænge Islamisk Stat helt væk.

Der er liv i byen igen. Folk er vendt tilbage og prøver at få en hverdag til at fungere

Vores mål er at skabe et demokratisk styre i området, og det er selvfølgelig ikke kun for kurdere. Vi vil inkludere alle etniske grupper og dermed være et modsvar til Islamisk Stat. Det projekt gik i gang i det øjeblik, da vi påbegyndte revolutionen i Rojava regionen i det vestlige Kurdistan, som består af de tre kantoner Kobane, Afrin og Cizre. Det er for alle. For kurdere, kristne, arabere og andre.

Det syriske regime med præsident Assad i spidsen har ansvaret for det totale kaos, der hersker i Syrien nu. Folket gjorde oprør, fordi det gerne ville have demokrati og frihed, men regimet slog hårdt ned. Så regimet er ikke kun en trussel mod os kurdere, men mod alle i Syrien. Og der er ingen, som vil acceptere, at denne krig munder ud i, at Assads parti, Baath-partiet, fortsat har magten i landet. Det kommer ikke til at ske. Men så længe der ikke kommer en løsning med demokrati i Syrien, vil Assad være en trussel mod os.

Lige nu er tusindvis af kvinder på flugt i Syrien. Regimet har intet gjort for at hjælpe dem. Lige nu er der flere områder i Syrien, som Islamisk Stat kontrollerer, hvor kvinder bliver massakreret. Islamisk Stat forsøger at tilintetgøre menneskeheden, og de begynder med kvinden. Så mit budskab er: Uanset hvordan Syriens fremtid bliver, så skal kvinderne være med. Kvinden er selvfølgelig en del af demokratiet ligesom manden. Vores filosofi bygger på en demokratisk republik med plads til alle. Så længe der ikke bliver etableret et demokratisk styre i Syrien, ligeså længe vil kvinder bliver undertrykt. Hvis ikke kvinderne bliver forsvaret og forsvarer sig selv ved at gribe til våben i militserne, så vil der blive begået massakrer mod kvinder. Det her handler ikke kun om en kamp for kurderne. Vi kæmper for alle kvinder i Syrien.

Det samme kan siges om vores kamp mod Islamisk Stat. Det er ikke kun kurdernes kamp. Det er alle syreres kamp. Og i sidste ende er det en kamp mod en trussel mod menneskeheden. Vi håber bare, at den solidaritet, som verden viste os under slaget om Kobane, vil fortsætte nu, for vi har stadig brug for hjælp. Vi håber, at verdenssamfundet og NGO’ere vil udvise samme solidaritet under genopbygningen af Kobane og hjælpe os. Og vi er klar til at gå i dialog med alle aktører - både internationalt og her i Syrien.

Vi ønsker fred.

Publiceret 31. marts 2015.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts