Foto: Joachim Adrian

Mads Holger: »Konservative mangler intellektuel kapacitet«

Den konservative politiker vil have blødere emner på den borgerlige dagsorden og mere kæft, trit og retning ind i folkeskolen. Han stempler desuden sit parti som en »døende patient«.

Han er ivrig debattør hos Berlingske og forfatter til tre bøger om samtidskultur, kærlighed og politik. Han har studeret teologi og har ugentligt filosoferet over tro og eksistens i sit eget radioprogram. Og så er han noget nær synonym med det danske jetsetliv efter blandt andet at have grundlagt Klub Jet; det berømte og berygtede natklubkoncept, der i en årrække arrangerede luksusfester i private fly med kurs mod eksotiske destinationer som Istanbul, Beirut og Moskva.

Det vil næppe blive opfattet som hverken usandt eller overdrevet at kalde Mads Holger en mild excentriker. Det brede repertoire af gøremål er lige så overvældende, som det er varieret, og sidste år føjede han også politikertitlen til cv'et, da han knyttede bånd med Det Konservative Folkeparti.

Et ægteskab, der imidlertid har været alt andet end lykkeligt - med brudgommens farverige baggrund som en af de helt store forhindringer.

»Partiet er meget lukket omkring sig selv, og jeg har ikke følt mig særligt velkommen. Jeg meldte mit kandidatur til Folketinget i september, og det første, der skete, var, at partiet sendte en tidligere formand i Konservativ Ungdom ud med et budskab om, at jeg var en charlatan. Så allerede der var der blandet malurt i bægeret - for det er da smaddertarveligt«, fortæller Mads Holger.

Han er iklædt sin vanlige uniform: sort jakkesæt og slips, hvid skjorte og nederst de karakteristiske sorte slangeskindsstøvler, som han efter sigende har båret siden ni-årsalderen og får importeret direkte fra en forhandler i Spanien.

Nonchalant tilbagelænet og med snørklede, men som regel formfuldendte vendinger beretter han om en fjendsk konservativ velkomst og en lukket kultur i et døende parti.

Kæft trit og retning - uden at gå helt Lektor Blomme

Først og fremmest vil Mads Holger dog tale om politik. Om en borgerlig fløj, der har det med at glemme de blødere politiske dagsordener og lade dem drukne i snak om vækst og finanser.

»Jeg synes, det er fattigt, at vi har et borgerligt Danmark, der kun kan tale om penge og økonomi. Jeg vil gerne være den mand hos de konservative - og måske også i det borgerlige Danmark som helhed - der også kan noget andet. Og det er kulturpolitik, skolepolitik, kirkepolitik, socialpolitik. De ting, man traditionelt benævner som bløde politiske emner. Det er der, jeg kan noget, og det er der, jeg vil noget«, siger Mads Holger, der peger specifikt på skoleområdet som sit største politiske hjertebarn.

»Vi skal have en langt, langt bedre folkeskole - en folkeskole, der har langt større fokus på faglighed. For det første skal de lære mere - de skal blive bedre til at stave, bedre til at læse og bedre til at regne.«

Det er der næppe nogen, der er uenige i. Det siger alle jo.

»Ja, men midlerne hertil er forskellige. Jeg er mere kæft, trit og retning - uden dog at gå fuldstændig Lektor Blomme. Jeg har for eksempel foreslået muligheden for at starte en semiakademisk læreruddannelse, og jeg mener også, man skal gennemføre eksamener efter 5. klassetrin for at komme op til næste klassetrin. Der er selvfølgelig nogle børn, der har særlige udfordringer som for eksempel ordblindhed, hvor man så dispenserer lidt. Men generelt mener jeg, at faglighed i folkeskolen er uhyre vigtig«.

Hvad er det, man skal lære i folkeskolen?

»Mere af det samme. Mere læsning, mere matematik. Og så skal vi også sørge for, at indvandrere indføres i vores fællesskab, vores kollektive identitet og vores historie. Mellem halvdelen og to tredjedele af indvandrere fra ikke vestlige lande - eller efterkommere af samme - forlader folkeskolen i Københavns Kommune uden at kunne læse og stave. De er funktionelle analfabeter. Og så er der sgu ikke noget at sige til, at vi har problemer med integration og i yderste potens terrorisme. Hvis man ikke kan føre pennen, så er der nogen, der griber til sværdet«.

»Vi har haft en meget negativt defineret identitet, hvor det handler om at fortælle om alt det, vi ikke kan lide. Jeg mener, at løsningen på en bedre integration snarere er at definere det, der er vores eget. Og det vil jeg opnå gennem undervisningspolitik. Folkeskolen er efter min bedste overbevisning den klart største kulturinstitution i Danmark.«

Det er en fejl, kun at kunne sige stop

Netop den negative mentalitet er en af de beklagelser, Mads Holger har den største iver efter at fremhæve. Præcis som det har været tilfældet gennem det meste af valgkampen.

Her har ordet 'Start' har prydet hans valgplakater i Københavns Omegns Storkreds som en skærende og opsigtsvækkende kontrast til hans parti, der fra den modsatte grøft har rettet fokus mod, hvad der skal siges 'Stop' til i Danmark. Til Naziislamisme, skattehetz, regeltyranni og en række andre mere eller mindre flatterende ting.

Mads Holgers oprørske kampagnestrategi er ifølge ham selv et uskyldigt forsøg på at være den positive stemme i en for negativt ladet valgkamp. Et eksempel til efterfølgelse, kalder han det.

Hvad synes du om jeres kampagne, hvor budskabet har været 'Stop'?

»Det har jeg jo delvist givet mit eget svar på ved at lave start-kampagnen. Og den er jo netop udtryk for en bestræbelse på at vende det til noget positivt«.

Men var det en fejl af lave en 'Stop' kampagne i dine øjne?

»Det må vi jo spørge vælgerne om, men noget kunne tyde på det. Jeg mener, der er en tid til at sige start og en tid til at sige stop, og jeg mener det er en fejl, hvis man kun kan sige stop, og det har partiet indtil videre været lidt for gode til efter min smag«.

Hvem har det politiske ansvar for, at valgkampen er blevet kørt, som den er?

»For det første må man jo desværre bemærke, at det er gået meget, meget dårligt i mange, mange år. Lige nu går det så åbenbart ekstra dårligt. Og det er, fordi partiet ikke har kunnet eller villet bringe den favnende og socialkonservative tankegang ind. Vi er ikke det her store, brede parti, som vi var tidligere. Jeg har for eksempel fået at vide, at jeg forventes at være en af de eneste konservative kandidater, der rent faktisk kan hente stemmer over midten«.

Fandengaleme kendt

Ifølge meningsmålingerne danser de konservative i øjeblikket faretruende tæt på spærregrænsen. Det skrantende parti står til at få et historisk dårligt valg med omkring 3 procents vælgeropbakning.

Det er med andre ord svært at være uenig med Mads Holger i, at de konservative ikke har formået at favne bredt nok til at få vælgere indenbords. Og heller ikke internt har Mads Holger oplevet et konservativt folkeparti, der har evnet af favne bredt om deres medlemmer.

I marts afslørede B.T., hvordan medlemmer af hans eget parti forsøgte at afsætte en skadelig historie om ham til Ekstra Bladet. En historie, der imidlertid ikke kunne bekræftes og derfor aldrig blev bragt, men som til gengæld efterlod de konservative bagmænd med et forklaringsproblem af de større.

Selv om den modstand, Mads Holger har følt under valgkampen, blegner i sammenligning med begivenhederne i marts, får det stadig den 37-årige alt-mulig-mands sind i kog. Særligt duellen med sin direkte rival, medkandidat Rasmus Jarlov, har fået Mads Holger til at føle manglende opbakning fra partiet.

»Det er alment kendt, at jeg stiller op i knivskarp duel med Rasmus Jarlov. Enten kommer han ind, eller også gør jeg. Han er partiets mand, fordi han har været der i mange år, og det er der ikke noget ondt i. Men når jeg kommer udefra, synes jeg også, jeg har krav på en rimelig behandling, og det mærker jeg ikke at få. For eksempel får han 3,5 gange så meget i økonomisk støtte fra partiet, som jeg gør, og det synes jeg da ikke er fair. Jeg har selv måttet rejse pengene til min valgkamp af egen lomme«.

Hvorfor er det ikke rimeligt? Han er jo en kendt kandidat?

»Det er jeg fandengaleme også! Nok i virkeligheden mere«.

Mads Holger læner sig ivrigt frem for at understrege sine ord, og hans ellers så tilbagelænede attitude synes for en kort stund at være forsvundet.

»Så nej, det bliver jeg indigneret af. Det synes jeg ikke er fair kamp, for det er den bedste mand, der skal vinde. Ikke ham, der får mest i partistøtte«.

Samtidig er Mads Holger også utilfreds med, at hans navn er endt under Rasmus Jarlovs på den stemmeseddel, vælgerne bliver præsenteret for i stemmeboksene på torsdag. Det skyldes, at hans efternavn Norgaard er nødt til at optræde på den officielle seddel. En regel, han mener, de konservative undlod at gøre ham opmærksom på.

»Det betyder ifølge folk, der har forstand på det her, at jeg mister mellem 500 og 1.000 stemmer. Dels fordi folk ikke kan finde mig på stemmesedlen, dels fordi jeg rykker ned på stemmesedlen, så Jarlov ender over mig«.

Konservative er en døende patient

Efter et års politisk ægteskab, hvor hverken de konservative eller Mads Holger selv har virket synderligt begejstrede for at skulle arbejde sammen, kan det undre, at det stadig er på liste C, at hans navn står, når valget skydes igang torsdag. Selv føler han dog, at det er det eneste rigtige sted at stå.

Han er enig i partiets politik, siger han. Men bestemt ikke enig i, hvordan den skal realiseres.

»I al beskedenhed har jeg haft en skidegod valgkamp individuelt. Jeg har fået masser af positiv omtale, og jeg synes, at jeg er en af dem, der er lykkedes med at bringe noget positiv opmærksomhed til partiet. Jeg vil gerne hjælpe det her parti, men jeg føler mig lidt som lægen, der ankommer til den døende patient, som så slår ud efter lægen i sin febervildelse«.

Er de konservative i en febervildelse?

»Ja lidt. I den henseende at partiet må blive bedre til at tage imod den støtte og hjælp, det kan få udefra. Inden jeg gik ind i partiet - og det var i øvrigt partiet, der kom til mig, og ikke vice versa - kom jeg med en ret god konservativ profil som skribent på Berlingske, vært på 24syv, skribent på Euroman og lignende. Og der kunne være blevet taget meget bedre imod mig. Jeg synes, der er et element af manglende intellektuel kapacitet i partiet. Der er mange ideologiske, intellektuelle konservative, som man sagtens med fordel kunne kanalisere meget længere ind i partiet, men som ikke er i partiet endnu. Og hvis de er, så er de i hvert fald ikke nogle ressourcer, man gør ret stor brug af«.

Forventer du, at der kommer en eller anden form for selvopgør efter det her valg, hvis det går, som målingerne viser?

»Ja. Det tror jeg, der ville gøre i alle partier, hvis de fik 2,5 procent stemmer, og tidligere havde haft 25«.

Og er Søren Pape den rigtige til at tage det her parti fremad?

»Pape er formand, og så må vi se, hvordan det går«.

Men er han den rigtige?

Mads Holger tøver længe - en 4-5 sekunder - inden han har smagt færdig på ordene.

»Ja«.

Du tøver meget, når du svarer på det spørgsmål.

»Det ved jeg ikke. Men det er ganske givet, at man har den formand, man har, og at man bakker op om partiets formand og ledelse i øvrigt. Og det gør jeg også. Når jeg selv sidder og efterlyser korpsånd og sammenhold, så bliver det heller ikke mig, der går ud og udleverer folk. Jeg er ikke interesseret i at tale om personer, jeg er interesseret i at gå efter bolden«.

Publiceret 15. juni 2015

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce