Magdalena Andersson (S) signalerer med det samme, at hun ikke er en politikertype, der har for vane at tøve med sine svar. De flyder mekanisk, rationelt og uden tøven. Derfor virker det også bemærkelsesværdigt, da hun lige pludselig vælger at tænke sig om i 11 lange sekunder. Det er en grå tirsdag formiddag i Stockholm i den uge, hvor den svenske regering tog et gevaldigt skridt mod en signalpolitisk hold jer væk-retorik i forhold til flygtninge, som ellers i årevis har haft bedre kår end på vores side af Øresund.
Vi sidder i et anonymt møderum i Finansdepartementet i Jakobsgatan i Stockholms regeringskvarter. Jeg har bedt Andersson svare på, om udlændingepakken fra for et par uger siden kun er at betragte som et første skridt, hvis den ikke dæmper tilstrømningen. Pakken indebar bl.a. midlertidige opholdstilladelser og strammere forsørgelseskrav ved familiesammenføring. Spørgsmålet er, om mere kan være på vej, hvis den ikke formår at lægge en dæmper på antallet af nytilkomne flygtninge.
»Der synes jeg ...«, siger hun først.
»Jeg mener ... «, siger hun og tøver igen.
