Det var på et galleri i London for cirka 30 år siden, han mødte ham første gang.
Mellem motiver af gyldne kornmarker og lyse Skagen-strande, alle malet af skandinaviske malere, skilte to tyste malerier sig ud som bedemænd ved et karneval, husker han.
Michael Palin tog ikke notits af, hvem der havde lavet billederne. Men de halvmystiske, farvefattige motiver satte sig et sted inde i ham. Og da han mange år senere, i 2002, stod og bladrede i en parisisk boghandel og stødte på et portræt af en ung kvinde, malet med ryggen til i en lejlighed på Christianshavn, genkendte han omgående penselstrøget.
Der var Vilhelm Hammershøi. Igen.
