0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
STEEN PETERSEN ANNE-MARIE/Politiken-Tegning
Foto: STEEN PETERSEN ANNE-MARIE/Politiken-Tegning

Der er kamp om det sande folk

Populister i Europa har en ubehagelig tendens til at begrænse forskellen på holdninger i vores demokratier, siger den internationalt anerkendte samfundsforsker Jan-Werner Müller. Det er uklogt at tale om en kløft mellem vælgere og politikere efter Brexit, mener han.

FOR ABONNENTER

Storbritanniens farvel til EU kan få de mest dramatiske følger for det politiske samarbejde i Europa. Populistiske partier vil kræve folkeafstemninger i andre EU-lande. EU-samarbejdet er sat på dagsordenen og har rejst spørgsmålet, om der er en kløft mellem befolkningen og dens politiske repræsentanter.

Men er det sandt?

Nej, det er det ikke, siger Jan-Werner Müller, en af den vestlige verdens førende fortolkere af det populistiske fænomen, der ånder det repræsentative demokrati i nakken. Som nu f.eks. Nigel Farage, lederen af det britiske parti Ukip, der var en af de mest højrøstede fortalere for Brexit og folkeafstemningens ukronede sejrherre.

»Farage siger, at den britiske beslutning er en sejr for ’det sande folk’. Men hvad så med de 48 procent, som ville blive i EU? Hører de ikke til det ’sande folk’?. Har de ikke fortjent at blive politisk repræsenteret?«, spørger Müller, der for få måneder siden vakte international opmærksomhed med sin bog ’Hvad er populisme?’, der foreligger på flere sprog og også er på vej i en dansk udgave.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce