Kun to deltagere stod tilbage i den olympiske vægtløftningskonkurrence med to hænder: Viggo Jensen fra Danmark og briten Launceston Elliot. Mændene mindede på mange måder om hinanden: muskuløse, med moderigtige 1890’er-overskæg og begge født i samme måned – juni 1874. Elliot var 13 dage ældre end Jensen og ifølge beskrivelserne nogle centimeter højere.
Briten trådte først ind i den sanddækkede cirkel og greb fat om den 110 kilo tunge vægtstang. Han løftede stangen til skulderhøjde, tog en dyb indånding og stødte den med en let vaklen på den ene fod op i strakte arme.
Så var det Jensens tur. Resolut gik den 21-årige dansker hen til kuglestangen, tog fat om den og løftede den mod den blå græske forårshimmel uden at flytte på fødderne. Med sit perfekt udførte forsøg sikrede Viggo Jensen reelt den første guldmedalje til Danmark ved de moderne olympiske lege, men inden han kunne modtage hæderen, ventede et drama med nationalistiske undertoner, hvor en prins til sidst besluttede, hvor mesterskabet skulle stå.
Allerede fra 776 f.Kr. blev der i antikkens Grækenland holdt olympiske lege, hvor atleter dystede i en række forskellige discipliner. Traditionen sluttede i 393 e.Kr., da den romerske kejser Theodosius forbød legene. Omkring 1.500 år senere besluttede den franske baron Pierre de Coubertin at genoplive dem, og på en kongres i Paris i juni 1894 opstod den moderne olympiske bevægelse. Kongressen besluttede, at De Olympiske Lege skulle genopstå i Athen i foråret 1896.
