Betaget af Apples lækkerier og Facebooks fastfoodfællesskab giver vi rask afkald på store dele af vores privatliv. Vi bliver i hidtil uset grad kigget over skuldrene, og Storebror holder øje med os via øjet i vores ’personlige computer’, uden at vi aner det. Vi ophober enorme mængder information om os selv, som kan misbruges af magthaverne og i vid udstrækning bliver det.
Det handler Oliver Stones nye spillefilm, ’Snowden’, om. Edward Snowden skildres som patrioten, der fra sin position i selve forsvarsberedskabets nervecenter begynder at sætte spørgsmålstegn ved sit lands brug og misbrug af private oplysninger. Han tænker på sit land. På USA.
Men på en måde er internettet det nye land, vi alle sammen er blevet borgere i, uanset nationalt tilhørsforhold. Et land, vi endnu ikke kender særlig godt. Et på mange måder lovløst og grænseløst territorium. Det vilde virtuelle Vesten.
»Hvor er din mikrofon?«, spørger Oliver Stone og kigger søgende rundt på bordet, hvor min lille diktafon ligger og putter sig.
