At partere en hval er ikke en dissektion. Det er en udgravning.
Ordene er Thyge Jensens. En af den halve snes vejrbidte herrer, der tidligt onsdag morgen træder ud af klyngen af køretøjer under skydækket på Juvre Strand på Rømø. Alle er de iført gummistøvler eller waders, skrigende gule og røde oliejakker samt fuldskæg, der åbenbart er medfødt her på egnen. I hvert fald blandt mænd med forstand på hvaler.
»Kunsten ved at partere en hval er at have en god traktorfører. Det er ikke så meget det at skære. Det hele handler om at have en traktorfører, der ved, hvornår vi skal bruge kæden, så vi kan få tingene trukket fra hinanden«, siger Thyge Jensen, der er museumsassistent på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og har en vis erfaring i at partere kaskelothvaler.
»Jeg tror det er nummer 35«, mumler han.
