Piftet skar gennem den sydkoreanske varme. Journalisterne havde efterhånden vænnet sig til den høje lyd og vidste, at deres tid med Danmarks udvalgte fodboldspillere nu var slut. Det var i sommeren 2002, Danmark kogte af eufori over landsholdets kurs mod VM's ottendedelsfinale.
Men på plænen omgivet af bjerge og hvidløgsmarker i byen Namhae tøjlede Lars Berendt den løsslupne glæde med sin trillefløjte.
I stedet for bare at bede journalisterne om at gå piftede Dansk Boldspil-Unions ( DBU) kommunikationschef dem væk fra banen. Presseseancen var slut. Berendts kommanderende facon var som taget ud af Kaptajn Jespersens morgengymnastik fra 1930' ernes radiounivers og dæmpede euforien. Mente journalisterne. Derfor gav de ham øgenavne som ' pedellen med fløjten' og ' politimester Strix'.
Episoden fra 2002 er blot en af mange, hvor Lars Berendt har været manden med trillefløjten. Selv finder han den praktisk, fordi »den er let at høre på en vindblæst bane«. I dag er det dog et stykke tid siden sidst, men alligevel forfølger historier som den ham stadig og har med tiden malet et billede af Lars Berendt som en arrogant mand. Uempatisk, kold, hård.
