0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sebastiano Ricci/SEBASTIANO RICCI
Foto: Sebastiano Ricci/SEBASTIANO RICCI

Carsten Jensen: »Børn tror ikke på spøgelser, de lever med dem hver nat«

Der er ingen grund til at skåne vores børn for de grusomme detaljer - i hverken biblens fortællinger eller i de gamle eventyr, skrev forfatteren Carsten Jensen 15. april 2001 i anledning af påsken. For børn er vant til at begå sig i mørket.

FOR ABONNENTER

Hvert år ved påskefrokosten langfredag plejede min far at se dystert på det tomme snapseglas foran sig og i en højtidelig tone, der aldrig ophørte med at komme bag på dem, der var vant til hans fantasifulde påkaldelser af Helvedes nedre regioner, at fremsige følgende ord: »Langfredag var en bitter dag«. Han smagte på ordene, som om de lå fremmede i hans mund, og det gjorde de også, for til trods for det forbløffende antal synonymer, han kendte for Den Onde selv, var han absolut ikke bibelkyndig, endsige troende. Hans ord fremkaldte derfor ikke ligefrem nogen religiøs andagt rundt om det veldækkede bord, men snarere en forventningsfuld fnisen hos de yngste tilstedeværende. Min mor var den eneste, som udlagde situationen korrekt. Hun fyldte straks det tomme snapseglas, og ved synet af duggen, der bredte sig op over glasset, fuldendte min far den sætning, han var begyndt på, denne gang i en forløst tone, omtrent som om han var på nippet til at bryde ud i sang, noget, der også lå langt bedre til hans temperament end bibelpræk: »men skøn var påskemorgen«.

Lige siden har jeg altid opfattet denne henvisning til påskemorgen som synonym for ordet 'skål'. Hvis min far havde en trosbekendelse, havde den ikke meget med et liv i det Hinsides at gøre, men var snarere en bekendelse til bordets og livets glæder i al almindelighed. Et veldækket bord - det var for ham opstandelse nok. For et godt stykke tid siden sad jeg en aften i et sommerhus med en blandet flok af børn og voksne, og snakken gik om, hvad vi egentlig troede på. Den eneste, der havde et præcist svar, var min dengang kun treårige datter, som med sin klare, lille stemme bekendtgjorde, at hun troede på Zeus, en noget sælsom trosbekendelse for en treårig, som dog bliver mere forståelig, hvis man tilføjer, at hun på det tidspunkt var under stærk indflydelse af Disney- koncernens tegnefilm-udgave af myten om den græske sagnhelt Herkules, som nedstammede fra Zeus. Det var ved den lejlighed, jeg besluttede mig til, at hendes næste fødselsdagsgave skulle være Bibelen, så at hun i det mindste kunne få et forhold til grundmyterne i den kultur, hun vokser op i.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu