Indtil for ganske nylig var jeg en blandt de mange millioner i Europa, som aldrig havde hørt om O. J. Simpson. Måske er han direktør i General Motors, tænkte jeg, mens jeg føjede en liter appelsinjuice til min indkøbsliste.
Senere fik jeg mere at vide om O. J. Simpson, og denne gang ikke bare fra International Herald Tribune. Der erfarede jeg, at man havde fundet en blodig handske på gerningsstedet og en anden i hans hus.
Engang var han en feteret fodboldstjerne. En fodboldstjerne? Der var noget ufærdigt ved historien, som om journalistens skræk havde sat sig på sproget. De gik ud fra, at alle viste besked om O. J.
Jeg læste videre. Simpsons offer (han forekom skyldig, eftersom man havde fundet blodigt tøj i hans vaskemaskine) var hans eks-kone, Nicole, og en af hendes venner, Ronald Goldman. Det hele lød som en kliche: den fraskilte mand kan ikke frigøre sig fra sin tidligere kone og tager det ilde op, at hun er begyndt at se andre mænd. Og naturligvis har han for kort tid siden været indblandet i en retssag, fordi han havde tævet Nicole.
