»Hans nye holdning var da ... overraskende«.
Esteban Paulón tager en slurk kaffe og kradser sig i skægget. Han sidder på en Starbucks i centrum af Buenos Aires. Få gader væk knejser Argentinas vigtigste katedral med sin evigt flammende fakkel og imposante søjleindgang, hvor Jorge Mario Bergoglio – alias pave Frans – arbejdede som ærkebiskop, indtil kardinalkollegerne i Vatikanet i marts kårede ham til åndelig topchef for verdens 1,2 milliarder katolikker.
Inden da havde Jorge Bergoglio allerede mere streetcred end mange af kirkens mænd. Han talte folkets slang. Han sværmede for både tango og fodbold. Han skramlede rundt i overfyldte busser og metroer som andre argentinere og tog ofte turen helt ud i de slumkvarterer, som omkranser kæmpebyen.
Men på ét punkt viste han sig fra den stokkonservative, forbenede side: Da Argentina i 2010 som det første land i Latinamerika åbnede for, at homoseksuelle kunne gifte sig, kaldte han det »et træk fra Løgnens Fader, som prøver at forvirre og narre Guds børn«.
