Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
I første afsnit af tv-serien ’True Detective’ siger han med det der døde udtryk i øjnene, han har: »Jeg er ikke nogen festabe«, og det er decideret sæsonens underdrivelse, for magen til dommedagsprofet, afmægtig, nærmest katatonisk og stivnet i ansigtsmasken, findes næppe i populærkulturen: »Det mest anstændige, vi mennesker kunne foretage os, er at gå imod vores programmering, holde op med at reproducere os selv og gå hånd i hånd mod tilintetgørelsen«.
Ups, var det lige Matthew McConaughey, vi hørte dér?
Drengerøv, surferdude og lurmærket hjerteknuser siden de spæde vaskebrætsår i slut-90’erne? Nok den mest umage Kassandra, man kunne have forestillet sig.
Men meget – nej, alt – har ændret sig.
