0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Frank Connor/PHOTOSHOT
Foto: Frank Connor/PHOTOSHOT

Hendes livs rolle er rollen som ... Angelina Jolie

Hun har spillet med i lige så mange dårlige som gode film, men heller ikke i rollen som sig selv ryster Angelina Jolie på hånden. Senest spiller hun rollen som ond fe i Disneys 'Maleficent' - hendes første film som skuespiller i fire år.

FOR ABONNENTER

Det er læberne, der springer i øjnene. Disse læber, som andre kvinder med smag for forbedring af naturens luner ville give tusindvis af dollars for, men som i Angelina Jolies tilfælde er kommet kvit og frit med generne. Sammen med mere mørke gaver.

Angelina Jolie er flere gange blevet kåret til verdens smukkeste kvinde, men det mest interessante ved hende er det, man ikke kan se. Og her tænkes hverken på arrene efter de depressive teenageår, hvor hun pindetynd fordrev tiden og spøgelserne fra forældrenes skilsmisse med cutting eller på sporene efter hendes meget omtalte præventive operationer for at foregribe brystkræft.

Det man ikke kan se, er den jernvilje, Angelina Jolie har demonstreret i de fleste af sit livs afgørende valg. Med vilje har hun forvandlet et potentielt kaotisk liv til et mønster på kontrol, succes og udbasuneret mening med livet.

Angelina Jolie har fået den karriere, den mand, de børn, det image og det livsindhold, hun gerne ville have. Det har ikke gjort hende lige populær alle steder. I pressen ømmer man sig med jævne mellemrum over Angelina Jolies meget kontante forsøg på at styre, hvad der bliver sagt og skrevet om hende. Dråben var, da hun og Brad Pitt fik People Magazine til at betale 14 millioner dollars for eneretten til at fotografere parrets tvillinger. Pengene tjente sig hurtigt ind, men rygterne vil vide, at bladet desuden måtte forpligte sig til kun at skrive positivt om parret fremover.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce