EtAmbassadøren ankom til Krudttønden à la danoise, som han sagde til dagbladet Le Monde: på cykel som en dansker. Han blev kørt væk i en pansret politibil og følte, at han havde set et samfund blive forvandlet.
François Zimeray oplevede forrige lørdag et rædslens øjeblik og troede, at det hele var slut, for dette var jo Charlie Hebdo om igen. Men straks, da skyderiet standsede, greb han sin mobiltelefon og tweetede på engelsk: Still alive in the room – stadig levende i rummet!
Nu, i dagene efter Krudttønden og Krystalgade, er den franske ambassadør blevet et kendt ansigt i den danske offentlighed. En mand, der bedre end de fleste forstår at sætte ord på, hvad alle føler, og hvad der skete i de forfærdende minutter på Østerbro.
