Myanmars oppositionsleder, Aung San Suu Kyi, har haft travlt på det seneste. Hun har rejst rundt i sit land, der tidligere også blev kaldt Burma, og talt med alt fra kvindelige arbejdere til bønder, hvis marker er blevet oversvømmet.
Men når det kommer til den burmesiske regerings massive undertrykkelse af det lille muslimske mindretal rohingyaerne, har hun været bemærkelsesværdigt tavs. Det er ellers denne undertrykkelse, der hen over sommeren har fået tusindvis af rohingyaer til at flygte ud af landet i synkefærdige både og kastet landene i Sydøstasien ud i en flygtningekrise, der i menneskelig lidelse kan sammenlignes med den, som lige nu udspiller sig i Mellemøsten og Europa.
Aung San Suu Kyi fik i sin tid verdens beundring for sin kamp mod de generaler, der i årtier holdt Myanmar i et jerngreb. Bono fra rockbandet U2 skrev en sang om hende, mens hun på generalernes ordre sad i husarrest i sin villa i storbyen Yangon (tidligere Rangoon). På linje med Nelson Mandela rakte hendes mod langt ud over hendes eget lands grænser, og hun var med til at give millioner af mennesker et håb om en bedre verden. Hendes position som ikon var allerede blevet cementeret i 1991, da hun fik Nobels Fredspris.
