Vi sidder på Boulevard Saint-Germain, vejen, der gennemløber venstre Seine-bred i Paris. Det 6. arrondissement, sixième for de lokale. Restauranten hedder Vagenende, og alt er såmænd fint nok. Jeg ville bare hellere sidde 350 meter herfra, henne på Les Deux Magots.
Som er en turistfælde og yadda yadda, jeg ved det godt. Men også den café, der har samlet digtere, musikere og filmfolk i hen ved et århundrede efterhånden, et pejlemærke i kunstnernes Paris.
Anna Karina, som dengang hed Hanne Karin Bayer, sad uden for Les Deux Magots for 58 år siden, i hjertet af Latinerkvarteret, og nippede til en kop kaffe og tiltrak en talentspejders blik. Og hun gik fra nærmest at bo på gaden til at sætte første usikre fod op på en karrieresliske, der gjorde hende til det helt afgørende, manende ansigt for la nouvelle vague i Frankrig i 1960’erne.
Hvor intellektuel, hvor åndsaristokratisk, hvor militant venstreorienteret Godard end har været, er hans navn lige så bundet til hendes som hendes til hans. Jeg kan få det helt dårligt på nationaltsindede franskmænds vegne over, at Hanne, den nye bølges muse, ikke var fransk. Men dansk. Selv for mit indre blik er hun indbegrebet af, hvad der er chic ved Paris, det der la-di-da, det der pagesorte ... je ne sais quoi. Veritabel pariserinde.
