Lokalet var køligt, og luften var sød og vammel af lugten fra gamle madpakker.
Den hvide maling skallede af tapetet, og de hårde stole i massivt træ var som taget ud af lektor Blommes klasselokale i ' Det forsømte forår'.
Nu var det efterår, sidst i oktober, og på sin vis lignede det også en undervisningstime i en almindelig dansk folkeskole: en række elever siddende på tre rækker forrest i lokalet og en lærer siddende bag et kateder for enden.
Men de fremmødte sad der ikke for at lære grammatik. Og den halve snes tilhørere var ikke i skole, men befandt sig i et slidt klublokale i Tingbjerg.
