Forleden stod jeg i vand til livet i en solbeskinnet Sejerøbugt og gloede betaget ud over det næsten blikstille farvand, hvor såvel bund- som badedyr snart vil få bedre forhold, når det efter denne uges politiske aftale bliver forbudt at pløje havbunden op med trawl.

Længere inde mod stranden stod Fruen og kiggede, som om hun undrede sig over, hvad der var galt med mig. Men der var ikke noget galt. Jeg nød bare øjeblikket, hvor alting stod stille, både luften, vandet og mig selv. Så kom jeg pludselig i tanke om det egentlige formål med turen – at køle af efter en overophedet arbejdsdag – og kastede mig på hovedet i vandet. Aaah!