Vi lægger ud med en advarsel til ’Sket i ugen’s læsere i København: Hvis du på din vej gennem byen skulle finde på at brokke dig højlydt over noget – de alt for få parkeringspladser, de alt for mange turister, affaldet på fortovet eller noget helt fjerde – risikerer du at blive passet op af en kvinde sidst i fyrrerne med let vestsjællandsk dialekt, krøllet hår og hul efter en tidligere næsepiercing.
Den pågældende vil lige på stedet tilbyde at fikse det problem, som du netop har bragt på bane, og hun vil næppe lade dig gå igen, før du har lovet at stemme på hende.


























