Morten Olsen græmmede sig og syntes, at det brasilianske forsvarsspil var forfærdeligt. Fruen syntes bare, det var utrolig flot at se tyskerne spille sig igennem til den ene scoring efter den anden.
Under VM i fodbold har der været stillet krav om flere kvindelige fodboldkommentatorer, men sådan én har jeg allerede derhjemme, og jeg synes, hun skabte en fin balance i tingene, da Tyskland spillede Brasilien baglæns ud af banen i Belo Horizonte og lod den traumatiserede værtsnation stå fortabt tilbage med et 1-7-nederlag og en ligegyldig kamp om tredjepladsen.
For det var da rigtigt nok, at det brasilianske forsvar i perioder lignede en flok demente på skovtur, men når de faldt helt ud af rollen som kommende verdensmestre, skyldtes det jo også det tyske spil, der rent faktisk var både effektivt og flot at se på. Dertil kan man lægge den gode vinderstil, som tyskerne udviste ved at begrænse jubelscenerne til udveksling af håndklask efter de sidste scoringer.
Desværre havde jeg ingen kvindelig kommentator til den anden semifinale. Fruen behøvede nemlig ikke at se mange minutter af Argentina-Holland, før hun fortrak til et andet lokale i erkendelse af, at det var en langt mindre seværdig forestilling end den, hun havde kommenteret aftenen før: To hold, der havde det bedst med at vente og se, hvad modstanderne kunne finde på. Og da ingen af dem kunne finde på noget som helst, selv om de havde to stive timer til rådighed, gik det, som det lidt for ofte er gået i slutfasen af det VM, som eksperter og specialister ellers har haft travlt med at udnævne til det bedste i flere årtier.
