Kan man ikke skaffe sig et overblik over en sag, kan man i det mindste blive forvirret på et højere plan, end man var før.
Og sådan er vi vist mange, der har det efter en hel uges stadig mere teknisk diskussion om, hvilke embedsmænd og politikere, der fortalte hinanden hvad, og hvornår de gjorde det, om politibevogtningen af synagogen i København efter angrebet på Krudttønden 14. februar.
For hvorfor sagde Helle Thorning-Schmidt til en flok udenlandske journalister, at bevogtningen af synagogen skam var blevet skærpet straks efter skyderiet på Østerbro, når sandheden var, at der gik knap fire timer, før politiet udstationerede fem betjente, hvoraf de to blev ramt af skud, mens det i øvrigt stadig er ret uklart, hvor de tre andre betjente var henne imens?
Og hvorfor sagde statsministeren sådan, når Københavns Politi havde orienteret om sagens rette sammenhæng i en mail til Justitsministeriet, som havde sendt beskeden videre til Statsministeriet få minutter inden det pågældende pressemøde?
