I virkeligheden er det måske vores egne reaktioner på terroren, der er det mest skræmmende. Eller rettere sagt vores mangel på reaktioner, for hvor har vi hurtigt vænnet os til, at små og store massakrer i europæiske storbyer er en genkendelig del af nyhedsstrømmen på linje med skatteskandaler, ungdomsarbejdsløshed, mellemøstkonflikten og andre fænomener, der også nægter at forsvinde, uanset hvad behjertede mennesker finder på for at udrydde dem.
Vi behøver nærmest ikke at følge med i det længere, for vi ved, at i de første mange timers forvirring efter et terrorattentat vil nyhedsmedierne træde vande, da ingen aner, hvad der helt præcis er foregået.




























