Engang var læserbrevene i Jyllands-Posten min foretrukne lystlæsning – langt foran både John le Carré og Tips-Bladet. Jeg var dybt fascineret af alle de vrede mænd, der under hver sit sammenbidte portrætfoto rasede mod socialisterne, behandlersamfundet og indvandringen.
Dengang syntes jeg, det var helt vildt, at ganske almindelige pæne borgere fra Skjern og Nørresundby kunne hidse sig sådan op, når de satte sig ved et tastatur, og jeg undrede mig tit over, hvor al den vrede dog kom fra.




























