Almene boliger på Christiania, du! Det er da normalisering, så det vil noget, hva’?
Eller også er fristadens kernebeboere med tiden blevet lige så håbløst normale som alle os andre, uden at man har lagt mærke til det, før de i denne uge stilfærdigt accepterede statens take it or leave it-tilbud om at blive en legitim del af samfundet udenfor.
Responsen var i hvert fald skuffende normal, hvis man sammenligner med 2006, da christianitterne også skulle forholde sig til et statsligt udspil om stadens fremtid. Dengang diskuterede beboerne sagen på otte fællesmøder, inden de indkaldte til et pressemøde for at præsentere deres svar til Slots- og Ejendomsstyrelsen: En dans, hvor en mand i narredragt kastede om sig med hundredkronesedler, mens der blev spillet på tværfløjte. I svaret indgik også et digt med titlen ’Kære Søster Danmark’, som på rim beskrev, hvordan Christiania »har ligget i benlås i adskillige år«, og at det var »en bedrift at forhandle under den slags kår«.
Digtet blev læst op af en unge pige, inden det knap ti minutter lange pressemøde sluttede med, at christianitter i kor råbte paroler som »ja til udvikling, nej til afvikling!«, »ja til folkeeje, nej til friværdi!« og »ja til fri natur, nej til parkstruktur!«
