Jorden havde kun lige rundet 8 milliarder beboere, da der tirsdag aften skete noget, som kunne have reduceret befolkningstallet ganske kraftigt. Tredje Verdenskrig blev imidlertid hurtigt aflyst, da det stod klart, at Rusland ikke havde angrebet Nato-landet Polen, men at det ’blot’ var et vildfarent ukrainsk antiluftmissil (eller et nedskudt russisk missil eller begge dele), der havde ramt en landsby på den polske side af grænsen.
Episoden efterlod de sagesløse polakker med to døde, en sønderbombet traktor og et enormt krater, mens resten af verden stod tilbage med et klart indtryk af, at sikkerhedsafstand til tredjelande ikke er noget, som Vladimir Putins missilansvarlige bekymrer sig om i deres bestræbelser på at smadre den ukrainske energiforsyning. Et projekt, som russerne for alvor er begyndt på efter at være jaget ud af Kherson i den sydlige krigszone, og som de håber vil resultere i, at ukrainerne fryser deres røv – og også gerne deres moral – i laser, når frosten sætter ind.
Sådan kan tragedien fortsætte hen over vinteren, mens vi andre følger med fra sidelinjen. Når vi altså ikke er optaget af at følge med i fodbold-VM, hvilket en stor del af os kommer til at gøre, selv om det foregår i diktaturstaten Qatar.
Jeg har også selv tænkt mig at kigge med fra fifaen, selv om det godt nok bliver med stærkt blandede følelser over hele setuppet af døde migrantarbejdere, korrupte fodboldpampere og de lagenklædte lusepustere i Qatar, der kun interesserer sig for sporten som et middel til at befæste deres egen magt og rigdom.
