Den canadiske pianist Diana Krall mestrer det meste både på tangenterne og vokalt.

Hun lagde ud som fireårig og har ikke set sig tilbage siden

Diana Krall er her i 2018 med til at fejre Joni Mitchells 75 års fødselsdag i Los Angeles. Nu fylder hun selv 60. Foto: imagespace/Ritzau Scanpix
Diana Krall er her i 2018 med til at fejre Joni Mitchells 75 års fødselsdag i Los Angeles. Nu fylder hun selv 60. Foto: imagespace/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

På Diana Kralls ret fremragende coveralbum ’Wallflower’ fra 2015 lukker side to med en kvintet af sange, der bør tage pusten fuldstændig fra de fleste elskere af popmusik.

For det er noget af en præstation at fremføre først Elton John og Bernie Taupins ’Sorry Seems to Be the Hardest Word’, dernæst Jim Croces vidunderligt melankolske ’Operator’, så 10cc’s monstrøse ’I’m Not in Love’, Randy Newmanns ’Feels Like Home’ og endelig Nein Finns ’Don’t Dream It’s Over’ uden på noget tidspunkt at tabe højde i forhold til forlæggene og samtidig have skarpt fokus på sin egen markante udlægning af de eviggrønne slagere fra poppens glimrende firmament. Det siger noget om hendes mesterskab, mod og håndværksmæssige formåen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her