Hun er forfatter. Dem har vi mange af. Men Suzanne Brøgger tilhører den sjældne art af forfattere, der på engelsk hedder en public intellectual, som er en, der ikke bare nørkler med sit værk i en niche, men tager samfundet i ørerne og beder det om værsgo’ at ændre adfærd. Skikkelsen har rod i oplysningstiden, herhjemme repræsenteret af typer som Georg Brandes og PH. De er hendes åndelige forfædre.
Hun lagde ud med ’Fri os fra kærligheden’ i 1973 og efterfølgeren, ’Kærlighedens veje og vildveje’. Det var en tid, hvor flere prøvede at ryste kernefamilien af sig, dog ingen med samme gennemslagskraft eller så velskrivende som Brøgger. Ud over til tosomheden sagde hun også nej tak til den store individualistiske kærlighed, børnene (hvad skal den kapitalistiske verden dog bruge dem til?) og incestforbuddet, som ifølge den unge rebel blot er en rest af patriarkatet.
