Erik Clausen var drengen fra stenbroen, der blev manden i centrum af dansk kulturliv: Filminstruktør, billedkunstner, entertainer, komiker, foredragsholder, debattør og sangskriver. Det var godt, at han blev født, før aborten den blev fri. Og nu er han død efter længere tids alvorlig sygdom.
Hvis der var en ting, Erik Clausen altid var villig til at skrive under på, så var det, at folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdens historie. I hans verden betød kun de såkaldt almindelige mennesker noget. Han gav ikke – for nu at sige det på hans eget bramfrie sprog – fem potter pis for intellektuelle, belæste og bebrillede akademikertyper med meninger flydende som skidt fra en spædekalv. De kunne rende og hønse, kunne de. Skide i en spand og komme tilbage, når de havde fået hår på brystet – og karamellen – i form af erhvervserfaring, livskundskab og forståelse for livet set fra gulvet.
